PowerMassage

 

Powermassage bygger på den anerkendte fysiurgiske massage, som er en dybdegående massageform, der påvirker hud, underhud, bindevæv og muskulatur.

Massagen har en række gavnlige effekter. Den forebygger og afhjælper muskelinfiltrationer, løsner spændt muskulatur, fjerner væskeansamlinger, øger blodcirkulationen, så vævet tilføres ny ilt, fjerner affaldsstoffer samt forbedrer åndedrætsmønstret og fordøjelsessystemet.
Sidst men ikke mindst er det utroligt behageligt og afstressende.

Har man et stillesiddende arbejde og har svært ved at finde tiden til motion, kan massage have god effekt. Ved monotont og repetetivt arbejde, dvs. hvor man laver den samme bevægelse igen og igen, opstår der ofte muskelspændinger i fx. ryg og nakke. Massagen går her ind og motionerer musklerne og øger blodgennemstrømningen, så vævet tilføres ny ilt og affaldsstoffer bliver transporteret væk. Det `bedre klima´i muskulaturen bevirker, at spændinger slippes og smerter mindskes/forsvinder.

Myoser er indkapslede muskelspændinger med meget dårlig blodgennemstrømning. Myoser udvikles, hvis muskelspændinger optræder over en længere periode, og der ikke bliver gjort noget ved dem samt ændret på den adfærd, dvs. de arbejdsstillinger eller lignende, der udvikler dem.

Behandlingen foregår i hyggelige lokaler med en behagelig atmosfære og en sublim musiklyd.

En fuld kropsmassage i kombination med aroma- og lydterapi vil bringe dig i en drømmeagtig tilstand, hvor du glemmer tid og sted, medens din krop bliver bearbejdet.

 

 

Læs mere om lydterapi

Læs mere om aromaterapi

Se tv-indslag fra Jyllandsposten

 

Praktisk Information

Hvis du aldrig har prøvet at få en fuld kropsmassage, så vil vi anbefale du tager en Deluxe behandling. Det kommer du ikke til at fortryde.

Du skal ikke medbringe lagen og håndklæder, det følger naturligvis med.

Der bliver udskilt en del affaldsstoffer ved massage. Husk derfor at drikke rigeligt med vand efter behandlingen, så disse kan komme ud af systemet.

Før behandling skal du aftage smykker og slukke telefonen.

Ved en fuld kropsmassage kommer vi rundt på hele kroppen, undtagen maveregionen. Dvs. vi også tager ballemusklerne. Hvis du ikke ønsker dette, respekterer vi det naturligvis. Dog anbefaler vi dette, da det er en stor muskelgruppe, der ofte er øm.

For blufærdighedens skyld beholdes trusser på under behandlingen. Om man vælger af aftage bh er frivlligt. (Vælg et mørkt sæt undertøj, idet olien kan smitte af)

Forholdsregler ved massage;
Hvis du modtager insulin skal der gå mindst to timer efter indtagelse.
Høj Feber
Åbne sår
Leddegigt / knogleskørhed
Ved forhøjet blodtryk, blodpropper, hjertesygdomme og lign.
Cancer
Hvis du er i tvivl, så kontakt din læge inden.

Forholdsregler ved brug af æteriske olier;
Lider du af for højt blodtryk , epilepsi, nervelidelser eller er du gravid / ammer bør æteriske olier ikke anvendes.

Hvis du har allergier foreslår vi, at vi laver en test inden og evt. bruger mandelolie ved føste behandling.. Den kan tåles af de fleste allergikere.